• Skip til indhold
  • Skip to secondary navigation

Line Leonhardt

Forfatter Line Leonhardt

  • Om mig
  • CV
  • Workshops
  • LØVEHJERTE
  • Anmeldelser
  • Anbefalinger
  • Presse
  • Downloads
  • Linkedin
  • Facebook

BFF – Vild med Vilde

By Line Leonhardt

BFF – Vild med Vilde
  • Publisher: Forlaget Alinea
  • Editor: Cecilie Bogh
  • ISBN: 9788723522412
Køb bogen her Download undervisningsmateriale herLån bogen her

Best friends forever!
Ida og Emma er bedste veninder. BFF, best friends forever!
Men i dag starter en ny pige i klassen.

Pigen der åbner døren, har blå øjne og langt lyst hår.
“Hvor skal Vilde sidde?” siger Ida.
“Vilde kan sidde ved siden af dig,” siger Mette.
Vilde går roligt ned mod Ida. Emma følger hende med øjnene, hun ser sød ud.
Bare hun kunne sidde sammen med Vilde.

Emma føler sig fra starten udfordret i forhold til den nye pige Vilde, og hun kæmper alt hvad hun kan for at fastholde sit nære forhold til Ida. Men det er ikke nemt og Emma har svært ved at styre sine følelser. Hun får afløb for sine frustrationer i en tegning, hvor hun får Emma og Vilde til at ligne syge Zombier.

BFF – Vild med Vilde er illustreret af Jan Solheim.

Andre bøger i serien BFF:

BFF – Vilde bliver bange

BFF – Er du okay, Vilde?

Vurdering: “BFF – vild med Vilde” beskriver meget fint den konflikt, som kan komme i et venindeforhold, når der begynder en ny pige i klassen. Mange piger vil helt sikkert kunne identificere sig med bogens Emma. Gad vide om der ikke kommer en fortsættelse? Historien er godt fortalt og illustrationerne taler til læseren…  Anbefales indkøbt til de læsehungrende piger, som er kommet godt i gang med læsningen. Anbefales til både PLC og folkebiblioteket.

Lektør 1/6 2017

Lix-tallet er 10, og det er en kunst at skrive en bog, hvor et så kompleks emne som ”venindejalousi” tages op, uden at man gør brug af komplekse sætninger. Klasselæreren Mette er opmærksom på klassens miljø, men der sker meget i pigernes tanker. Jan Solheim tegner klart og skarpt. Pigerne har hver sin hårfarve, så man kan kende dem fra hinanden. De har alle store udtryksfulde øjne, og de ligner piger på 10 år. Det er de også. Serien ”Rød læseklub” har her en venindeflok, der helt sikkert kan levere intriger til mange bøger. Det er søde piger, der tænker på andre – men som også tænker på sig selv. Derfor er det et godt afsæt til samtale om, hvordan man behandler hinanden, så alle kan have en ven.

Bogbotten 22/12 2019

BFF – Vild med Vilde er også udkommet på spansk, tysk, finsk, polsk og svensk.


Series: BFF

Copyright © 2025 · Author Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind