- Publisher: Forlaget Fahrenheit
- ISBN: 9788771760507
Big Joe bor i Hørmestrup og lever af at slagte grise, ånder for squaredance og drømmer om at få råd til at åbne Big Joe’s Dance Studio. Men en dag styrter hans stald sammen, og der er ikke andet at gøre end at bygge en ny og anskaffe sig nye grise. Alt går godt i starten, da Big Joe denne gang vil sørge for så gode forhold som muligt; alligevel klager grisene over deres forhold. Især grisen Ole nægter at indordne sig, og straks udbryder der konflikt mellem mand og gris.
”Jamen, hvis alle skal være glade, så skal du jo også være glad, ik’ Ole?” trygler Big Joe.
”Grise i krise” er en morsom og tankevækkende bog til børn, men som voksne også vil få stort udbytte af, om dyrevelfærd, økologi, ytringsfrihed, milimeter-retfærdighed og hvor svært det kan være at åbne en danseskole.
Bogen er illustreret af Palle Schmidt.
Big Joe fra Hørmestrup lever af at slagte svin. Han elsker at danse linedance og hans store drøm er at få råd til at lave sit eget dansestudio. Big Joe’s Dance Studio.
En dag sker der dog den store ulykke, at hans svinestald braser sammen og Joe mister alle sine svin.
Big Joe begynder forfra og bestiller nye grise. Denne gang vil han give sine grise bedre forhold. Derfor spørger han hver enkelte gris, hvilke ønsker den har. Grisene er meget forskellige og har meget forskellige ønsker, så det ender i ballade og kaos.
⭐⭐⭐⭐ stjerner fra Helle Wittrup på Goodreads 20/9 2024
Line Leonhardt har sjove og kreative ideer, og jeg kan i hvert fald sige, at det er en helt original historie, som jeg aldrig har læst andre steder. Det er en historie, som får én til at undres, grine højlydt og tænke videre over de præsenterede ord.
⭐⭐⭐/5 stjerner hos Eva Lucia – bogblog. 17.5.17