Selvom flere millioner har læst, hvordan Noa reddede alverdens dyr med sin ark, er det de færreste, der ved, hvad der egentligt skete med de dyr, der blev efterladt i uvejret: de pjevsede, skrappe og farlige; dem som ingen gad være sammen med.
De efterladte er den handlingsorienterede struds fru Strips, den pædagogiske elefant Kelefine, den lommefilosoferende rotte Dråtte, Grydpaf den angste giraf, hypokonderfrøen Fråk, papegøjen Kirsten og den altid sultne bjørn Bonzo. De ser Noas Ark sejle bort, imens himlen bliver mørkere og mørkere. Og hvordan går det, når man ikke er vant til at skænke andre en tanke og er tvunget til at arbejde sammen?
Villeby/Alinea har lavet undervisningsmateriale til Noas Ark II.
Fortællingen om den brogede flok, der mere eller mindre frivilligt, må holde sammen for at klare skærene kan godt minde lidt om filmene Ice age og Madagascar, men ellers må bogen siges, at være ret original i ide og gennemførelse.
Lektør 2009
Der er fuld fart på rent sprogligt i dette eventyrlige eventyr. Det vrimler med citater fra alverdens bøger og ordsprog, og Line Leonhardt har selvfølgelig en fin pointe med at lade 7 ulige væsener forsøge at samarbejde. Det er ikke nemt, men det går – for i ”Øst, vest, Læsø bedst”. Og vupti! Verdens første Zoo – ”Logisk Have” – ligger nu på Læsø.
Bent Rasmussen, redaktør af “SKOLEBIBLIOTEKET” 5/4/2009.