- Publisher: Forlaget Gyldenal Uddannelse
- ISBN: 9788702168174
Klaus og Jonas er bedste venner, og da en lærer opretter “Partiet” vil begge drenge gerne være med. De går til optagelsesprøve, og begge kommer med. Nu skal de ud og rydde op i Danmark, de er stærke, de er blomsten af Danmarks ungdom! De skal dræbe alle de fattige og de sociale tabere, så Danmark igen kan blive et rigt land. Men hvor længe kan man blive ved med at dræbe for en sag, og hvad sker der hvis man gerne vil trække sig ud igen?
Partiet er illustreret af Sune Elskær.
Line Leonhardt har skrevet en direkte, ren og anderledes historie. Respekt.
💛💛💛💛 hjerter fra Steffen Larsen i Politiken d. 19. 4. 2015
Barsk, uhyggelig og tankevækkende historie, der umiddelbart leder tankerne hen på nazisme og Hitlerjugend. De hårde og kantede illustrationer, der er holdt i sort og rød, og med et gennemgåen- de logo der bringer mindelser om et hagekors, spiller perfekt sammen med bogens handling. En virkelig flot og tankevækkende roman, som fortæller en stor historie på kort tid … Kan med fordel indkøbes af alle biblioteker uanset størrelse. Anbefales også til skolebiblioteker, evt. som klassesæt til et emne om ideologier, nazisme eller generelt om gruppepres.”
Lektør 9/12 2014
Meget barsk, uhyggelig og tankevækkende historie, der straks fik mig til at tænke på nazisme og Hitlerjugend. En virkelig flot og tankevækkende roman, som fortæller en stor historie på kort tid. På en meget letlæst måde beskriver den forførelsen og forrådnelse i fanatisme. Og den åbne slutning passer godt til historien.
Bogormens bogliste 29/3 2020
En barsk letlæsningsbog om en dystopisk fremtid. Klaus bliver meldt ind i PARTIET sammen med sin bedste ven, Jonas. Alle argumenterne for PARTIET virker rigtige. De svage i samfundet skal udryddes, så vi andre ikke skal betale for dem. Det er på tide at rydde op. De mange unge drenge, der er blevet medlem af PARTIET, får til opgave at skyde alle de uheldige elementer, der nasser på systemet. Det virker helt rimeligt. Men er det nu også den rigtige fremgangsmåde at myrde mennesker, og hvad er målet i sidste ende? Og hvem kan de egentlig stole på? Det handler om ideologier, ekstremisme og om at kæmpe, for det man tror på, for enhver pris. Det er dystert, barskt og makabert, men helt sikkert en bog, der sætter tanker i gang og som kan bruges som afsæt for diskussioner i de større klasser i skolen.
Fenjas corner 16/10 2023