
- Publisher: Calibat
“Punkere, vi tænker ikke en skid over fremtiden. Vi lever nu. Dem, der halser efter 12-taller i skolen, de går kraftedeme glip af noget.”
Høne, Thomas, Maya, Røde, Hooder og Gonzo har meldt sig ud af systemet og lever i et stærkt fællesskab på gaden efter deres egne regler: De tager imod det, der opstår, lever livet max, skralder, datovarer, drikker øl og hører musik. Men da Hooder bliver fængslet er de alligevel nødt til at indgå i det samfund, de ikke ønsker at være en del af.
På den anden side. Fuck systemet!
Jeg har kun oplevet min far give min mor blomster én gang. Det var, da han havde knaldet hende sådan en på hovedet, at hun var gået hjemmefra. En lille gruppe unge holder til i Shithole under Nørreport station. Af forskellige årsager – vold, forsømmelige forældre – udfordrer de unge det eksisterende samfund og søger friheden i hash og hårde stoffer. De skralder og lever ikke så dårligt af det, supermarkederne smider ud. De er ret enige om at protestere mod etablissementet, hver på deres måde. Høne er vegetar, Gonzo går helhjertet ind for at ryge hash og drikke vodka, og Maya tåger rundt. Det går godt, indtil Hooder bliver arresteret for at have stukket en mand med en kniv og hælde syre i hans øjne. Hooder var høj og kan ikke huske noget, selv om han prøver: Husker ingenting, Staten er et lortesystem, ingenting. Hans venner vil gerne hjælpe, men har ikke rigtigt noget at komme med, indtil de havner på Roskilde Festival. Det bliver skelsættende, og så får de mulighed for at hjælpe Hooder der sidder varetægtsfængslet. Romanen giver et muligvis autentisk blik på de unge hjemløse og deres mere eller mindre konstante ophold i hashtågerne. Roskilde Festival bliver afgørende for alle og sender dem ud på nye veje, i nogle tilfælde karriereveje. Det er en ungdomsroman, og det er ikke utænkeligt, at den kan fange et ungt publikum der måske selv bevæger sig på kanten. De unge skiftes til at fortælle både deres version af hvad der skete den famøse aften, og hvad der sker på Roskilde. Det giver romanen en vis dynamik, og det er helt fint, for hashtågerne er i længden ret uinteressante. Der er en smule drama, men ellers synes beskrivelsen af miljøet at være den røde tråd i romanen.
4,5 stjerne fra Birte Strandby, Blog: Bogvægten 24/2/19
Historien starter i retten 25. april 2016, hvor Hooder er anklaget for grov vold og overfald. Gennem bogen får vi et tilbageblik på 26. september 2015, hvor de unge tog til Staden for at feste, men det hele sluttede brat med et knivoverfald.” “Vurdering: Barsk og medrivende historie – virkelig godt skrevet, så spændingen bevares gennem hele bogen.” “Til bibliotekaren: Anbefales til alle ungdomsafdelinger.
Lektør 26/2 2019
Ideer til frilæsning 7.- 10- klasse. Målgruppe: Til unge fra 14 år om stofmisbrug og venskaber.
Seks unge lever på gaden, misbruger stoffer og alkohol, men med utroligt stort sammenhold. Da en fra gruppen anholdes for overfald, hører vi deres historier og deres ønske om at hjælpe hinanden.
Lyngby statsbibliotek anbefaler. Maj 2019
Rå og barsk historie om venskabet mellem seks unge hjemløse, deres kamp for overlevelse på gaden, stoffer og alkohol, overfald og om hvordan det er at at stå på sidelinjen til samfundet. Kan de og har de lyst til, på de rette præmisser at blive en del af samfundet igen?
“De bedste nye YA-bøger” produceret af bibliotekar, Line Dalbro Schaumann, Herlev 21/11 2019
Hvis man vil læse en, der er virkelig vild, så er der denne her, der hedder SKUNKS af Line Leonhardt og Dorte Schou. Og der havde jeg det sådan lidt, er det her sådan noget Trainspotting på dansk…
Børnebogcast nr. 35, 30/3 2020